Hvor svært kan det være..
Jeg har gået på bukke- og riffeljagt i 25 år, og skudt ca. 100 bukke.
Gennem de sidste 10 år har jeg fast været inviteret til Premiere Bookjakt i Sverige af min svenske jaktkompis Klas Gören, i daglig tale bare Svensken.
Svensken har ca. 300 ha blandet bondegårdsjagt, fordelt på flere steder omkring Sødreåsen. Reviret som jeg jager på, ligger tæt på byen Billesholm i Skåne.
I år var ingen undtagelse. Premieremogennen 16. august oprandt og vi sad som vanligt i bilen og drak en Bonekamp, mens vi ventede på at det blev skydelyst og vi så kunne liste de sidste 500 m frem til tånet, uden at skræmme eventuelle dyr som var tidligt ude. Tårnet står i kanten af en lille eng på ca 2 ha. På vej frem ser vi intet. Jeg har tidligere skudt adskillige rigtig fine bukke fra dette tårn så spændingen er i takt da jeg efter at have placeret mig, begynder at lokke med Butolokaldet. Der sker så at sige ikke en skid den første time. Vi nyder det gode vejr lokker og lokker og sidder og hvisker lidt til hinanden omkring, at brunsten nok er ved at være aftagende.
Så træder der en fin buk ud på engen fra tømrergrannerne for enden af engen. Vi studerer den lidt i kikkerterne og Svensken hvisker at dette er en BONUS buk, da han ikke har set den tidligere. Den er da godkendt siger han. Den må du gerne skyde siger Svensken.
Skudafstanden er ca. 135 m og bukken står fint med hele bladet blottet. Min gamle Sako 22-250 smelder og bukken tegner fint for kuglen. Den løber ca. 10 m men stiller sig så op og glor direkte mod os som intet er hændt. Jeg skyder igen og bukken går ned i knaldet. Klokken er nu 05.55. Vi pakker sammen i tårnet og går ned til bukken. Jo, den er da godkendt men det var altså ikke den jeg ville have du skulle skyde. Jeg er nu rigtig godt tilfreds og forstår ikke rigtigt noget. Jeg havde skudt en rigtig, rigtig fin buk.
Det viser sig ved flåningen at min første kugle havde været nok. men der skulle ikke tages nogen chancer så vi skulle rende rundt på reviret og lede.
Vi var på reviret igen om aftenen de 16. august men så intet.
De 17. august om morgenem gentog hele proceduren sig. Vente på skydelys i bilen, Bonecamp og så afgang til tårnet. Der er vel visse traditioner som Svensken siger. Ikke en skid på vejen ned til tårnet op i tårnet lokke lokke og lokke. Intet sker der. Ikke et dyr.. Klokken nærmer sig 7 og vi har aftalt morgenmad hjemme med min søn og svigerdatter kl 07.15, da de skal videre til Bornholm om formiddagen. Vi beslutter, at nu er det slut for denne morgen. Vi presser lige tiden lidt mens jeg ryger en cigaret siger jeg til Svensken. Jeg får lige ild da en rå kommer springende fra venste med en buk efter sig. Det er den store, den jeg vil have du skal skyde hvisker Svensken. Vi forsøger at stoppe dem flere gange på vej over engen både med pift og tilråb, men de to dyr ænser intet, i deres brunstrus. Til sidst kravler
Svensken sig op i tårnet og råber alt hvad han kan: Stanna. Råen stopper og bukken stopper 80-90 meter ude med det forreste af bladet frit af græsset. Sakoen er klar og skuddet smælder. klokken er 06.58 De fik den siger Svensken, nu er jeg tilfreds og nu skal du ikke på Bookjakt mere denne Premiere. Vi går ned til bukken og først der går det rigtig op for os hvor stor han engelig er..
Hvor svært kan det være, to medaljebukke på to dage fra samme revir og samme tårn.
16. august 2020. 106,85 point
17. august 2020. 158,75 point