DÅHJORT

Medaljekrav:  Bronze 160  - Sølv 170 -  Guld 180

Liste over dåhjorte opmålinger med medalje point nederst på siden.

Dåhjorten er Danmarks næststørste hjort og kan veje op til omkring 95 -120 kg. 

Kan opmåles officielt efter 30 dage.


Dåvildtet kendetegnes ved om sommeren, at være rødbrun med hvide prikker og en hvid underside.
Farven kan dog variere fra næsten sort til helt hvid. Vinterdragten er brun og grå uden hvide prikker. Det hvide spejl omkranses af to sorte streger. Set bagfra, ligner det at der står 111. 


Rent opmålingsmæssigt er det normalt kun fuldskufler TrophyPoint ser. Dåhjortens gevir når sin største trofæstørrelse ved 5 – 10 års alderen. Fuldskuffel når den typisk ved 4 års alderen.

I en CIC opmåling indgår der vægtfaktor, dog er det denne art hvor vægten betyder mindst. Et kg giver 2 point. Rigtig mange dåhjorte under 3 kg giver store medaljer. Skulle din hjort være skåret og evt. sat på plade betyder det næsten ingenting i point, dog anbefaler vi at du kommer med den med overkæbe på.

Dåhjortens gevir vokser hvert år og udvikler sig med tiden en flot opsats. De første 2 år består geviret af to spidser men udvikler derefter skufler som når sit max i  5-10 års alderen. Derefter går dåhjorten ”retur” og kan udvikle abnorme gevir og kortere takker på bagsiden af opsatsen.

Dådyrene er at finde mange steder i Danmark, dog ikke så talrigt repræsenteret som kronvildt.

I middelalderen blev de genudsat med henblik på jagt i Danmark - Mellem/Nordeuropa, samt England.Dåvildtet havde levet her indtil sidste istid.

Dyrene kan blive op til 16 år gamle.

Brunstperioden starter normalt fra midten af oktober til slutningen af november. Dåen er i brunst et par dage dog kan ombrunst opstå hvis dåen ikke er blevet beslået første gang.  Dåen er drægtig ca. 7 ½ måned og får normalt kun en enkelt kalv om året i sommerperioden maj – juni.

1/4