Det var en mørk og stormfuld aften den 9/9 2019 hvor Kenneth Clausen og jeg var på mårhundejagt på en af vores baitpladser på Vonsmose ved Haderslev. Vi sad i et lille ustabilt skydetårn. Det regnede og vi var våde og kolde begge to. Vi havde siddet i to timer og det var hundekoldt, - der blæste en vældig vind ude fra vest og regnen silede ned. Vi sad og snakkede om at tage hjem i varmen, fordi der overhovedet ikke var aktivitet. Pludselig kom en stor mårhund gående ud af mosen ca. tres meter fra hvor vi sad. Jeg sad desværre i en dårlig skydeposition og måtte forsigtigt vende mig uden at blive opdaget. Mårhunden var tilsyneladende ikke interesseret i osten, da den gik væk fra baitpladsen. Det gav mig nogle få sekunder til at vende mig til en bedre postition med udkig til mårhunden. Mårhunden var konstant i bevægelse, så jeg måtte skyde den imens den gik. Kuglen sad perfekt og Kenneth og jeg jublede begge to og råbte ”Yes! Vi fik den!”. Da vi var færdige med at juble, lyste vi med lygten på mårhunden, og kunne nu se at den lå på siden og kiggede op imod os. Efter nogle få sekunder humpede mårhunden i rask tempo tilbage mod mosen, og jeg kunne ikke nå at skyde igen i mørket. Vi kunne godt se at vi skulle være hurtige for at nå efter den, så vi nærmest hoppede de 2,5 meter ned af skydetårnet. Desværre var vi på modsatte side af bækken og måtte løbe ned til en vejoverskæring for at krydse over der. Da vi kommer hen til skydestedet finder vi tydelig schweiss og sætter efter mårhunden ind i mosen. Kenneth løb i forvejen, da min nye jagthat røg af på vej ind igennem pilen og landede i mosen. Kenneth råbte at jeg skulle skynde mig at komme, da han kunne skimte mårhuden inde i den tætbevoksede mose. Jeg måtte glemme min hat og løbe i retning af Kenneth og mårhunden. Da jeg nåede frem var mårhunden blevet væk og vi måtte søge efter den. Der gik et par minutter hvor vi søgte og troede, at vi havde mistet den, men pludselig så vi den ligge under nogle væltede træer. Jeg gik hen imod mårhunden som lå helt stille som var den død, men pludselig bevægede den sig igen. Mårhunden prøvede på at stikke af igen. Jeg valgte at flugte med piben på riflen og skød igen i retning af mårhunden men ramte ikke, da grenene tog alt mit ir-lys, så jeg ikke kunne se igennem natkikkerten. Derefter fik mårhuden igen energi til at løbe i rask trav ud af det tætte pil. Endelig kom den for, så jeg kunne skyde efter den igen. Denne gang et pletskud, så nu faldt den om og var forendt.
Alt i alt en spændende jagtoplevelse. Den kostede en hat i mørket men vi blev til gengæld en fantastisk jagtoplevelse rigere. Vi var enige om, at det måtte være en gammel mårhund, at dømme ud fra tandsættet, så jeg valgte at koge den af og montere trofæet på en træplade som jeg har fundet ved stranden. Mårhunden var en stor han som vejede 10 kg.
I dag den 14. Okt. 2020 har jeg været i Pamhule jagt og buejagt, hvor Lars Buchard fra Trophy Point målte den til 20,69 cic point, hvilket tildelte mig en bronze medalje.
PS – Min hat blev fundet i mosen efter et par dage.
Den heldige jæger: Martin Asmussen