et var den første såt om morgenen og vi blev hentet af de polske jagtfolk på vores lille hotel kl 07.00 og var på post i skoven lidt i kl 08.00 om morgenen. Vi blev sat af i 2 rækker og min plads var 2. sidste plads i række 2. Vejret var klart og forventningerne store. Jagtparolen havde præsenteret klare regler: skud ind i såt max 40 meter, skud til siderne og bagud max 100 meter og afstand mellem skudlinien og sideposter 10 meter = jagt for mandfolk, som jeg fortalte dig om, da du opmålte kronhjorten.
Drevet gik igang og der lød flere skud og der blev råbt “hjorten er faldet herovre” og så var det jeg hørte lyden af lette men samtidig tunge skridt i skovningen og jeg kunne ret foran mig se 6-8 kronhjorte der kom travende lige mod mig. Et fantastisk syn mellem træerne foran mig.
Først da den forreste hjort var ca 10 meter foran mig skråt til højre løftede jeg riflen og gjorde klar til skud, men i det samme blev jeg opdaget og hjorten bremsede op så både blade og smågrene hvirvlede op i luften. Hjorten førte resten af hjorterudlen i en bue rundt om mig og løb mellem mig og min sidepost, som stod sidst i rækken, og da jeg vurdere skudlinien var mere end 10 meter fra min sidepost lagde jeg an til et bagskud, mens hjorterudlen løb forbi mig i travløb.
Jeg holdt på den forreste Hjort men nåede ikke at afgive skud, derfor skiftede jeg til at holde på nr 2 i rækken af hjorte, fandt dyret i kikkerten og trak langs kroppen fra køllen og frem mod bladet og lidt længere frem på brinken før end jeg lod pegefingerens tryk på aftrækkeren løsne skuddet….. afstanden var vel 20 meter og selv om hjorten ikke tegnede for modtagelsen af kuglen, var jeg sikker på at jeg havde ramt den…. det gik stærkt alt sammen, nærmeste en slags slow motion på 5 sekunder, hvor jeg så filmen for mit indre øje igen og igen ….. jeg nåede at repetere men da jeg ville finde hjorten igen var den væk ….. der gik flere sekunder og så var det jeg, ude på ca. 80 meter mellem træerne så resten af hjorterudlen ret bagud for mig, de stod nærmest og ventede mens de gik rundt om hinanden og stangede lidt med hinanden for ligesom at finde en ny rangordning …. og jeg kunne ikke se den Hjort jeg havde skudt på … tankerne gik på om nu også skuddet havde været dræbende eller ej?
Min post kunne jeg ikke forlade før drevet var forbi, så jeg ventede laaaannng tid før end jeg hørte min sidepost på den anden side råbe: “Hjorten ligger herovre Torben! … Hold da kæft den er stor”. Idet samme luntede resten af hjorterudlen ude på de 80 meter videre i skoven og jeg gik hen til hjorten og lod os fotografere sammen i den evige pagt der er mellem en jæger og hans bytte….Hjorten har en skæv snude, vel efter at den har kæmpet med en anden Hjort og fået en gevirsprosse ind ved øjet gennem kraniet og ned gennem tandrækken, som ses tydeligt på de billeder du tog. Det viste sig, at der var en anden jæger der havde skudt den første Hjort i drevet og da han også havde skudt en ræv i samme såt blev han jagtkonge den dag, jeg måtte nøjes med at blive vicejagtkonge, men min var størst, 8,133 kg mod hans 4,9 kg
– men det var nu alligevel en af de bedste jagtoplevelser jeg har haft.
TrophyPoint takker mange gang for denne fine historie. Stort tillykke med det flotte trofæ til Torben Dalgaard.
Med venlig hilsen
Lars Buchard, Master Measurer