Brian Hansen - dansk guldhjort - 206,33 point - 2019

Lørdag den 12/10 sidder jeg hjemme i køkkenet og overvejer om jeg skal se landskamp mellem Danmark - Schweiz.
Bliver enig med mig selv om at jeg ville køre op på jagten for at skyde mig en dåkalv. Havde gået og holdt øje med om hjortene var begyndt at komme ind i skoven igen, for at lave brunstpladser. Men vi (vi er 4 mand om jagten), havde ikke set nogle af de store hjorte endnu.
Jeg havde i januar set 3 store hjorte gå sammen, hvor specielt den ene var meget stor og kraftig.
Jeg pakkede min riffel og kørte mod skoven omkring kl 17.
Jeg valgte en stige hvor jeg vidste at der gik dåer og kalve tit. Ville jo som sagt ud og skyde en kalv til fryseren.
Da jeg havde siddet og kigget på egern, rådyr i ca 1 times tid og ikke havde set skyggen af dåvildt, valgte jeg at gå ned af stigen. For kunne jo lige gå om i en af lysningerne i skoven (hvor hjortene plejer at have brunstplads), for at se om der var begyndt at komme aktivitet.
Da jeg kommer rundt om hjørnet til lysningen, ser jeg dåvildt stå ude og spise.
Fint tænker jeg, så får jeg alligevel en kalv med hjem.
Jeg får sat min skydestok op, lagt riflen op og skal til at finde en kalv i korset.
Jeg lægger så mærke til at dåerne bliver ved med at stå og kigge tilbage i skoven.
Så sagde min erfaring mig, at der må stå noget og holde øje med dem.
Jeg tager min håndkikkert og søger skoven af.
HOLD nu kæ.. en hjort der stod derinde mellem træer og kiggede ud mod dåerne.
Jeg kunne med det samme se at det var ham jeg havde set i januar måned.
Jeg kunne ikke komme til at skyde ham fra min position. Så jeg valgte at gå 10 meter tilbage, så jeg kunne få ham fri af træerne som han stod i.
Jeg får listet mig de 10 meter tilbage, hjertet sad helt oppe i halsen, bare han ikke ville opdage mig.
Han stod inde på det sted hvor der altid er brunstplads, ca 90 inde i nogle egetræer hvor grene hang ned foran ham.
Jeg får sat min skydestok op igen, lagt riflen op, kigger lige på klokken, 4 min til lukketid.
Jeg kan ikke få et ordentlig hold på ham, der er grene i vejen.
Hvad gør jeg, tiden var ved at løbe ud.
Jeg vælger at trække op på halsen af ham (skyder meget med riffel, så er ikke bange for at skyde dyrene på halsen)
Der var en lille åbning imellem grene, jeg slipper kuglen og repeterer med det samme. I kikkerten kunne jeg så se alle 4 ben komme i vejret. Så vidste jeg at han lå derinde og var død.
Nu kom så øjeblikket hvor jeg skulle indtil ham og se om han nu var så stor som han så ud til at være.
Hold nu op en hjort jeg har skudt, kunne ikke tro min øjne. Der lå en drøm af en dansk dåhjort.
Min 30.06 var ikke engang gået igennem halsen på ham, den hals var bare så kæmpe stor og tyk. 
Jeg havde skudt en guldmedalje 2 år før på 190 point, og jeg tænkte med det samme at han kun var en lille dreng ved siden af ham jeg lige havde skudt.
Denne hjort var bare så kæmpe stor, jeg var helt oppe og køre.
Skudt min livs hjort.

113 kilo vejede han, samt en opsats på 5 kg.
Det er der ikke mange som kan sige at have skudt en dåhjort på 5 kg.
Er stolt over at have haft muligheden for det Tak til Diana for at kigge min vej den aften i oktober 2019.

1/4