En uge om året begiver jeg og 2 kammerater os til Sverige, nærmere betegnet i Kalmar-region, hvor min familie er med i et jagtlaug. Det er en uge som står i jagtens og fiskeriet tegn kombineret med en masse hygge og god mad.
Turen startede med dåhjort allerede første morgen vi landede. Senere samme dag var jeg så heldig at få nedlagt en dåhjort mere, samt en stor galt på 76 og dermed var en stilen for turen ligesom lagt. Utroligt nok var der mere i vente og meget mere end jeg havde turde håbe på eller måske endda drømme om.
På turens 2 dag var jeg så heldig at få nedlagt en flot svensk buk, men hvad aftenen og natten bød på, var ingen af de 3 nordjyder forberedt på.
Aftenen startede med god mad og da måltidet var fordøjet gik turen til bilen med termisk spotter og natkikkert ved hånden.
Aftenen var hurtigt i gang, da der var grise på flere af de marker som vi har til rådighed. 2 mindre grise blev nedlagt kort tid efter at vi havde forladt hytten.
Da bilen skulle have brændstof på blev jeg sat af, så mine kammerater kunne klare praktikaliteterne. De satte mig af ved en skovvej, som fører ned til en mark, som ligger godt omsluttet af træerne. Netop denne mark havde allerede leveret turens første dåhjort og den tidligere omtalte galt. Hvad der ventede i det høje græs havde ingen af os ventet.
Da jeg kom ned på marken spottede jeg med det samme en dåhjort i den termiske. Den forsvandt hurtigt og der var ikke andet liv at se på marken. Dog puslede det i træerne i den fjerne ende af marken, så jeg afventede hvad der kunne dukke op.
Kort tid efter spotter jeg en stor gris på marken i den termiske. Jeg holder øje med den i nogle minutter for at sikre mig at den ikke har små grise med. Efter nogle minutter var jeg sikker på at den var alene og at det ganske sikkert var en galt. Med en begyndende dis som lagde sig som et slør over marken sikrede jeg mig at jeg havde et godt udsyn til grisen og tog sigte. Det skal lige indskydes at græsset er ret højt på den pågældende mark, hvilket ikke gjorde situationen nemmere. Jeg fik grisen i krydset og trykkede på aftrækkeren. I den stille svenske aftenluft kunne jeg høre at grisen tog imod kuglen og gik til jorden med det samme. Jeg ringede til mine kammerater som sad i bilen ved enden af skovvejen og ventede. Jeg ringede kortfattet og fortalte at jeg havde skudt endnu en galt og at de gerne måtte gøre mig selskab på marken. Efter mit opkald gik jeg hen til grisen og hvilket syn der mødte mig. Jeg har før skudt grise omkring 100 kg, men jeg var med det samme sikker på at dette var den største gris jeg har skudt. Specielt med det tandsæt som hurtigt lyste op i skæret fra min pandelampe. Da mine kammerater nåede marken råbte jeg hvor jeg var. Senere fortalte de mig at det var ret let af finde mig grundet min pandelampe, men jeg var helt ude af mig selv. Det gik hurtigt op for os at vi måtte have fat i en bil, som kunne køre helt ned på marken, da vi under ingen omstændigheder kunne slæbe dette bæst op til vejen, som vi ellers gjorde med den forrige galt.
For at gøre historien lidt mere læsevenlig springer vi hurtigt over de næste par timer, hvor der blev hentet bil, taget billeder, gættet vægt og slæbt gris. Min kammerat mente at den var omkring 100 kg. Dette var ihvertfald indtil han slæbte den 10 meter hen over marken mod bilen. Efter dette stunt var han sikker på at den var noget større end det.
Næste stop på aftenturen var en tur til det lokale vildtslagteri, hvor vi kunne få vejet grisen. Dette var med stor spænding. Inden grisen var fri af gulvet stod vægten allerede på 90 kg og da galten kom helt op stod vægten på hele 125 kg. Der var ikke tvivl om at dette var det trofæ som jeg havde ledt efter i flere år i det svenske og denne skulle skuldermonteres. Flere timer efter stod vi tilbage med et kæmpe hoved og en kæmpe krop som fyldte godt i slagterens kølerum. Aftenen startede kl 22 med en køretur og sluttede kl 04:45 med en kold i hytten, hvor vi alle skulle sluge aftenens indtryk. Dette var dog kun starten, da ingen af os helt havde forstået netop hvilken gris vi havde skudt.
Efter trofæ opmåling står jeg tilbage med en guldmedalje ved 133,20 point, en fantastisk oplevelse med mine kammerater og med et stort trofæ på vej til min nyanlagte jagtstue.
Det største problem med vores næste tur til Sverige, er at den først er planlagt i september 2023