445456176157653
top of page

Patrick Nygaard Østergaard - Bukkejagt - 135,20 CIC point

Jagten startede kl 04.00 om morgen i Sindal sammen med en god kammerat Casper, som er nyjæger. Han havde spurgt om han måtte komme med den 16 maj, og kigge efter buk og jeg tænkte, at det kunne der vel ikke ske noget ved så selvfølgelig måtte han det.


Vi kørte afsted kl 04.30 ca. og kunne godt se vi ikke helt nåede det til solopgang men tænkte det gør heller ikke noget, for bukken i engen, er sikkert heller ikke selv stået op der. Vi kommer ned til den eng, jeg har fået lov at gå på, af en mine fars gode ven Casper som jeg også selv kender godt. Vi sidder i bilen og får snakket om hvordan det hele skal forløbe sig, når vi nu skal til at gå ned af marken til engen.

Marken var blevet høj i raps så det gjorde at vi havde nemmere ved at gå derned uden at blive opdaget så nemt. Da vi kommer ned til engen siger jeg til Casper, at vi skal gå meget forsigtigt da jeg ved fra sidste år, at der næsten altid står dyr inde midt på engen. Det betyder, at vi skulle ned på skrænten i engen, for at kunne komme ud og ligge midt i engen hvor vi vil kunne se hele engen og har fri skudhold hele vejen rundt om os.


Vi kommer ud hvor vi skal ligge og som jeg sagde til Casper, at der nok var dyr, det havde jeg ret i!! for der går to drægtige råer foran os ca. 60 m ude. De har ikke set os da vi ligger på en skrænt som gør, at vi kigger ned af. Jeg får lagt min grønne taske til rette som er fyldt med puder, også handler det om at være tålmodig og bare vente, og se om der skulle dukke et dyr op.


Vi har lagt der i ca. en time da Casper begynder at bevæge sig helt vildt, for at skulle pisse, hvor efter han prøver at pisse liggende hvilket ikke gik sådan sindssygt godt, men han får lagt sig igen. Lidt efter ser jeg et dyr bag os, hvor jeg lige får vendt mig rundt og fundet den i kikkerten, og kan konstatere at det er en meget lille buk. Jeg siger til Casper, at det er en lille buk, og lige med det samme siger han "bare skyd da", og jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt af det, hvor efter jeg sagde vi har jo ikke set den store buk endnu, som jeg ved går hernede, da både min far og jeg jagtede ham sidste år.

Vi kiggede lidt på den lille buk som gik over bag nogle træer der delte engen op, som gjorde at vi ikke kunne se ham mere. Pludselig stod der to dyr på modsatte mark over for os, som vi kigger på gennem kikkerten og finder ud af at det er 2 råer. De 2 første råer der gik på engen er nu gået ind bag de samme træer som den lille buk.


Vi venter nok hvad der ligner 15 min, hvor Casper får øjne på et dyr der står, mellem de to andre på marken overfor os. Jeg får taget riflen op, for at se hvad det var, og jeg husker at jeg ikke rigtigt troede det lige til at starte med, men den er sku´ god nok! det var bukken fra sidste år, og jeg var ved at gå ud af mig selv. Efter jeg havde kigget lidt på ham giver jeg Casper lov til lige at kigge gennem kikkerten, så han også kunne se den. Vi var begge helt oppe, at køre over den buk. Der var bare lige et problem han gik ca. 150 meter ude, og ikke inde på grunden hvor jeg måtte skyde. Så vi måtte bare sidde og kigge og gå rundt efter en af de to råer som lige pludselig valgte at gå længere ind midt på marken som så fik bukken til at gå længere væk fra os. Jeg husker at jeg fik sagt til Casper "det nok var det, og nu ved vi da han er her! bare at vi kommer afsted i aften". Lige efter det vender den store buk sig rundt, og begynder at gå lige ned mod os.

Stille kommer han tættere og tættere på, imens jeg får mig lagt til rette med riflen hvor jeg nogenlunde kunne se han måske ville komme ud.

Jeg kunne mærke at pulsen begyndte at stige jo tættere han kommer på, og han fortsætter med at gå mod os. Det går op for mig, at han er på vej ned til os, og ganske rigtigt han går lige ned hvor jeg havde regnet med han ville komme ud. Casper er fuldstændig oppe at køre, og det var så fed en oplevelse at se ham sådan, for det viser han virkelig brænder for alt det med jagten. Casper når lige at tage sin mobil op, inden bukken er kommet ind på engen hvor jeg måtte skyde. Han filmer hvor jeg får skudt en rigtig fin bladkugle, og han falder i skuddet og det ser ud som det skal, og flipper fuldstændig ud og krammer og det hele. Ud af øjenkrogen kan jeg se at han rejste sig og jeg får hurtigt givet han en kugle mere, hvor han så falder til jorden igen, og bliver så liggende, og vi venter så lige 10 minutter og snakker om hele oplevelse og det hele inden vi går ned til bukken.


Det er en af de bedste jagter jeg har været på da det var sammen med min rigtigt gode kammerat, og det er også en af de jagter vi nok aldrig glemmer.

Bukken havde en vægt på 24 kg brækket

Og fik guldmedalje med 135,20 CIC point



bottom of page