Den umulige drøm gik i opfyldelse.
Lørdag d. 5. december 2020, er en dag jeg aldrig glemmer! Jeg gik, som jeg har gjort utallige gange, ud og satte mig i et af mine jagttårne med morgenkaffen. Det var en stille morgen og formiddag og der lød ikke til at være jagt i nærområdet. Jeg havde derfor ikke de store forventninger til dagen.
Som timerne gik uden aktivitet, begyndte tankerne at svirre og drømmen om, at nedlægge den store hjort, som er set i området i et par år, meldte sig igen. Jeg har selv adskillige billeder fra vildtkameraet, og kastestængerne er fundet i området. En drøm som jeg dog troede fuldstændig umulig, at få opfyldt.
Mine seksten hektar, ligger klemt inde mellem tre store konsortier, så i mine tanker ville hjorten helt klart blive skudt i et af dem. Godt nok er mine ca. ti hektar græsmarker populære for vildtet, men de trækker som regel tilbage i skoven inden solopgang. Denne dag var ikke anderledes, og jeg var så småt, i tankerne, på vej hjem igen. Dog ville jeg lige drikke de sidste par kopper kaffe. Langt væk til højre for, hører jeg et par geværskud, og automatisk vender jeg blikket i den retning. Det kunne jo være der ville komme noget fra den retning. Efter et par minutter vender jeg blikket tilbage, til marken foran mig. Der står de så! En flok store hjorte på en tolv femten stykker. De er uden jeg har hørt dem, kommet en fyrre halvtreds meter ud på marken og står og klumper sammen. Jeg bliver helt paf, men formår dog, at få riflen op som står ved siden af mig. Hele flokken går samlet fremad og op af en bakke, og standser igen op. Jeg prøver at få hold på en, men et skud er umuligt som de klumper sammen.
Pludselig går tre af hjortene lidt frem, og jeg skyder til den eneste der er helt fri af de andre. Hele flokken vender resolut om, og løber tilbage til skoven de kom fra. Inden de når skovkanten kan jeg se den jeg skød til, sakker lidt bagud. Derfor var jeg sikker på den ville ligge forendt lige indenfor i skoven. Jeg blev derfor siddende lidt og fik styr på hvad det egentlig var der lige var sket. Det eneste jeg var klar over var, at det var en stor hjort jeg havde skudt til, men hvor stor var jeg ikke klar over. Klatrede ned fra tårnet og gik over mod skovkanten hvor de var løbet ind. Kunne dog ikke se noget schweiss, men sporene var ikke til at tage fejl af. Fulgte dem et stykke ind i skoven, hvor de dog blev mere utydelige, og hjorten kunne jeg ikke finde. Var derfor indstillet på, at gå tilbage og rekvirere en schweisshund.
På vej tilbage valgte jeg, at følge en anden veksel op over en top. Næsten tilbage ved marken, uden at have fundet noget, vender jeg mig om, og der, inde under nogle graner, ligger den. Det er så først der, at det går op for mig, at det er den store hjort. 23 intakte sprosser og en knækket issensprosse. Wow, det umulige var sket!! Men hvad gør man så lige når man er alene hjemme, og skal have 200 kg hjort ud af en tæt skov. Ringede til en nabo, som for øvrigt har en af kastestængerne fra året før. Godt nok var han på vej i byen, men dette skulle der være tid til. Han var hurtigt på pletten, sammen med et par stykker mere og en ATV med trækspil.
Dermed kom den umulige drøm i hus!!