Min jagthistorie om mit livs kronhjort.
Mit livs hjort skød jeg d. 8/11-2020. Min jagtkammerat havde lige afgivet skud til hjort og satte gang i en stor rudel, ca 200 dyr, de valgte at rende gennem den lysning, hvor jeg sad. Rudlen kom frem, og de første ca 70 krondyr havde passeret mig, her havde jeg chancen til 4 hjorte mellem 10 og 12 ender, som jeg lod passere. Så kom den store kronhjort til syne. Jeg fulgte ham i sigtekikkerten og tænkte " hold da op, ham kan du ikke lade gå". Jeg skød til hjorten, da han passerede mig på ca 10 meter. Han sprang ca 7 m og forsvandt bag mig. Jeg nåede, at se hele lysningen var fyldt med krondyr som vendte om. Så kom feberen, og jeg kravlede ned fra træet for at se efter hjorten. Jeg fandt ham liggende forendt ca. 75 m fra skudstedet med en perfekt bladkugle. Her gik det op for mig, hvor stor han egentligt var. Geviret vejer efter opmåling 10,2 kg og fik 216,31 p. Mit livs hjort fik guld. En fantastisk spændende jagt, som jeg aldrig vil glemme.
Vh Tom
Commentaires